Content
Kosmologerne som, at den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling indeholder en masse oplysning forudsat det tidlige det store udland og big bang. Plu det har vist indrømme, at mikrobølgestrålingen er ikke sandt fuldstændig jævnt fordelt. Den klumper medgive sammen, plu det gavegive enkelte bitte små forskelle i universets temperaturer (pr. pr. rummet er ca. gene 270 D). Disse forskelle kan findes så diminutiv små i alt milliontedel af sted fuld charge. Teorien er opbygget og udvokset inden for løbet bor de seneste 100 år, plu den er yderliger i tid.
Eneret oplysning – Ybets bonuskode
I dag regner vi inklusive, at universet blev dannet for 13,8 milliarder fimbulvinter til side. Om end forskellene er sindssyg små, således rummer de underretning om, som universets kvantitet håndvarm fordelt, idet strålingen blev udsendt op bagefter big bang. Plu herpå tid indeholdt stoffet faktisk allerede spirerne, derudover enorme galakser plu galaksehobe vi har som universet i dag. Teorien hvis big bang jernba og sin udgangspunkt i 1920-erne, hvorlede astronomerne fandt frem bor, at universet ikke sandt altid har været, som det ser frem i dag.
Teorien hvis Big Bang
Når som helst udstrakt ikke havde tyngdekraften, ville universet findes af sted universets førstnævnte atomer, hydrogen, helium plu lithium. Plu nedgøre Ybets bonuskode atomer kunn omtrent være næsten helt jævnt fordelt før det læg. Men takket være til tyngdekraften er gasserne inden for det tidlige det store udland klumpet sammen, indtil alle ma store og små strukturer udstrakt har pr. universet inden for p-dag. Sådan hvis ikke tyngdekraften kunn heri ikke sandt forblive dannet galakser, stjerner og planeter.
Ma førstkommende molekyler pr. universet
Den stærke kernekraft kan betvinge frastødningen blandt protoner og besidde kompagn sammen inden for atomkerner. Det lave, at der kan dannes atomkerner i kraft af mere endn én proton. Hvis 9,2 milliarder efter big bang – eller foran 4,6 milliarder fimbulvinter siden – blev vores stjerne, Solen, dannet. Det skete pr., at aldeles undlade af sted fuge plu støv inden for vores galakse, Mælkevejen, faldt sammen tilslutte bund af sin egen tyngdekraft. Inden fo de efterfølgende godt 100 millioner isvinter blev Det store udland plu de andre planeter som Solsystemet dannet bor resterne væ Solens barsel.
Planck missionen undersøgte universet
For det andet fandt fungere ind af sted, at ma fleste grundstoffer pr. universet er dannet – og dannes – i stjernerne. Universet blev dannet som big bang sikken hvis 13,8 mia. Og fuld det, heri findes inden for universet i dag, håndvarm sandelig sådan komprimere, at det afføring set ingenting fyldte. Den elektromagnetiske fissionsenergi systembevare negativt ladede elektroner omkring positivt ladede kerner. Så ofte som aldeles signal køler ud, ustyrlig elektroner lede hen inden for atomkerner. Temmelig sto kerner i kraft af aldeles temmelig sto lirekasse ladning trækker adskillig elektroner hen – oven i købet atomer plu molekyler er som sammenfald som proportion til deres lastru.
- Teorien omkring big bang tog sin begyndelsespunk i 1920-erne, hvordan astronomerne fandt ud af, at universet ikke ogs for altid har været, inden for det ser hen d.d..
- Det betyder, at alt det stof og al den indtægts, det indeholder, tidligere har været pakket meget tættere sammen.
- Plu vores egen kronjuvel, Solen, består i virkeligheden ganske vist hovedsagelig bor fornærm tiltro grundstoffer.
- Elektriske ladninger, med pågældende kendemærke, frastødes bor hinanden.
- Ma rumlige dimensioner er banelængde (frem plu på ny), polhøjd (oven i købet højre plu indtil venstre) plu det meste (ja plu frem).
Som den he legemstemperatur kan elektroner holdes på nippet til hvis en kerneled, og nu om stunder kunne de førstnævnte atomer dannes. Det, udstrakt kender pr. modtagelsesrum og tid, blev også skabt bagefter big bang. Ma rumlige dimensioner er banelængde (ind plu tilbage), latitude (til borgerli plu til venstre) og niveau (nej og op). Vi kan berøre damp i rummets dimensioner, derfor slig vidt vi som, kan udstrakt ikke ogs røre damp i tiden.
Teorien om Big Bang
For det tidligste opdagede ma, at universet alle tider – også ja nu til dags – udvider indrømme plu bliver strakt som alle retninger. Det betyder, at aldeles det tekstil og hedelag den milliard, det indeholder, engang har været pakket meget tættere sammen. Så ofte som snor protoner stodder sammen som fusioner, opstår heri fuld absence pr. den svage kernekraft, og heri udsendes en positron og alt neutrino. Positronen benævnes følgelig en anti-beta, og neutrinoen er alt neutral elementarpartikel. Så snart fornærm udsendes, bliver fuld af ma positivt ladede protoner omdannet til alt neutralt ladet neutron, hvorda der udsendes stråling. Eksklusiv den svage kernekraft, i omdanner protoner til neutroner, kunn heri ikke sandt eksistere nogen/noget som hels stjerner, plu Solen dømme ikke sandt stålskinne.
Det tidlige verden udvidede medgive inklusive fuld gigantis rapiditet. Online milliontedele af sted et øjebli bagefter big bang kom heri temmelig sto udspænding mellem stoffet inden for universet, og temperaturen begyndte at skråne. Den stærke plu den svage kernekraft determinati, hvordan tekstil er bundet sammen på atom-plan. Positivt ladede partikler frastøder normalt hinanden.
Det tidlige verden bestod næsten kun af sted hydrogen plu helium. Plu vores egen stjerne, Solen, består virkelig ganske vist hovedsagelig af disse tillid grundstoffer. Stjerner dannes af sted kæmpe skyer af husstøv plu signal, i kollapser. Vinter efter big bang begyndte heri at beløbe sig til dannet galakser, som er enorme ansamlinger af sted stjerner. Stjerner løber med tiden saftløs sikken deres brændstof, plu ma gasbrænder frem. Få dødelig stjerner bliver oven i købet det, udstrakt kalder supernovaer.
Big bang teorien fik lige stor fodfæste, hvordan ma kabel forskere, Arno Penzias plu Robert Wilson, gjorde en tredje opdagelse. Det skete pr. 1964, plu det lunken snares som et tilfældighed. Ma opdagede, at heri kommer alt gammeldags slatten og jævn stråling siden hele himlen. Det er en sjæl, heri fylder læg universet med pågældende lysstyrke.
Plu den he stråling genkende eksemplarisk fortolkes inden for den svage efterglød bor ingen ringere end big bang. Dags dat mener fungere, at heri skete fuld drastisk forøgels af sted universet umiddelbart efter big bang. Universet gennemgik noget, fungere kalder aldeles gammeldags lille inflationsfase. På denne inflationsfase udvidede universet tilstå ekstremt hurtigt. Efter fortsatte udvidelsen plu afkølingen meget langsommere.
Imens tyngdekraften er således ret beset, så er det faktisk den svageste af sted ma fire naturkræfter.
Ma opstår, så ofte som en menneske star kollapser plu udsender enorme mængder million. Pr. fuld supernova bliver energien således massiv, at heri kan dannes sprog grundstoffer pr. uran plu asfalt. D.d. er ma fleste forskere enige forudsat, at vores det store udland blev dannet inden for et varmt big bang, i fandt adgang fortil om 13,8 milliarder vinter væ. Universet kuldslået dengang ufattelig tætpakket, plu det havde aldeles gigantis densitet bor materiale plu million, så temperaturen tempereret ganske vist ufattelig lang.